VIL DU SELV BESTEMME, HVORDAN DIN ARV SKAL FORDELES?
Hvis ikke du har et testamente, vil din arv blive fordelt efter arvelovens almindelige regler. Det kan sætte de efterladte i dårlige situationer.
DERFOR BØR DU HAVE ET TESTAMENTE
Du vil sikre, at din samlever kan blive boende i jeres fælles hjem
Du har specifikke ønsker til hvem, der skal arve dig
Du vil gerne selv vælge, hvem der arver dine ejendele
Du vil undgå at din arv udløser en familiestrid
FAST LAV PRIS FOR TESTAMENTE: 4.500,-
Hvilken situation står du i?
Når du er ugift, men samlevende med børn, vil dine børn arve hele din formue, hvorimod din samlever intet arver.
Derfor ønsker de fleste et testamente som sikrer, at samleveren også arver en del af formuen og dermed får bedre mulighed for at blive boende i det fælles hjem.
Når du ikke har børn, vil dine forældre eller søskende arve din formue.
Din samlever arver intet – uanset hvor længe I har boet sammen.
Derfor er det nødvendigt at oprette et testamente, hvis din samlever skal arve, fordi dine forældre kan ikke give arven videre til din samlever.
Når I er gift og har børn, vil din ægtefælle arve halvdelen af fællesejet, og den anden halvdel skal deles mellem børnene.
Med et testamente får I mulighed for at tildele 87,5 % til den længstlevende ægtefælle, og samtidig kan I bestemme, om arven til jeres børn skal være særeje.
Når I er gift, og ikke har børn, vil arven som udgangspunkt falde til den længstlevende ægtefælle.
Med et testamente får I mulighed for at tildele jeres formue og ejendele til dem, I ønsker, og I kan bestemme, om arven skal være særeje for den eller dem som arver efter jer.
Ifølge arveloven, vil dine børn automatisk arve hele din formue.
Hvis du opretter et testamente, får du mulighed for at gøre arven til særeje for dine børn. Det betyder, at arven til dine børn forbliver hos børnene, og skal ikke deles med deres eventuelle ægtefælle.
Når du ikke har børn, kan du med et testamente selv bestemme, hvem der skal arve hele din formue.
Hvis du ikke opretter et testamente, vil dine forældre arve hele din formue. Hvis dine forældre er afgået ved døden, vil dine søskende, alternativ deres børn, arve efter dig.